De glemte piger af Sara Blædel
Jeg har i løbet af weekenden læst den 7. bog i serien om Louise Rick. Den er FANTASTISK - intet mindre!
Den er helt klar en af de bedste i serien, og det siger ellers ikke så lidt, for de er alle 7 utrolig velskrevne.
Handlingen vil jeg ikke fortælle så meget om, i fare for at ødelægge plottet, men kort kan jeg dog fortælle, at Louise har fået nyt job, i en nyopstartet eftersøgningsenhed, i den forbindelse får hun en ny kollega - Eik, og han er noget for sig. Han minder mig i den grad om Harry Hole (hovedpersonen i Jo Nesbøs serie), en lettere alkoholiseret mand, som i den grad træder udenfor det stereotype billede af en politimand. Han viser sig - ikke overrasende - til, at han er en pussigløjerlig fætter, som kan sit arbejde til fingerspidserne.
Jeg kan klart anbefale at man får startet på Louise Rick-serien, hvis man ikke har fået det gjort endnu, og er man startet på den, men ikke har fået gang i den 7. bog endnu, så har man endnu en bog i serien at se frem til. Men pas på!! Den er svær at ligge fra sig, når man først får startet på den.
Jeg glæder mig allerede MEGET til næste bog i serien, og håber virkelig, at vi får lov at lære Eik bedre at kende, for jeg tror han er en spændende mand.
En blog skrevet af en bogelsker, læsehest, bogorm og bogsluger, som har bøgerne som passion og interesse. Mine bøger er mine børn, og jeg ser frem til ny-udgivelser med samme forventning, som børn har til juleaften. Her i starten vil det udelukkende være korte "boganmeldelser" af de bøger jeg læser, men på sigt er det meningen, at jeg også vil skrive om de ting der ellers driver min hverdag med bøgerne.
Viser opslag med etiketten Louise Rick. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Louise Rick. Vis alle opslag
søndag den 20. november 2011
Abonner på:
Opslag (Atom)