Viser opslag med etiketten Eksistentialisme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Eksistentialisme. Vis alle opslag

fredag den 18. november 2011

Moon-bevægelsen beskrevet i ord og billeder

Mit livs omvej skrevet af Jacob Egevang & Martin Herbst

Martin Herbst beskriver sine 20 år i Moon-bevægelsen. Han kommer ind som 18 årig, og "melder sig ud" da han er i slutningen af 30'erne.
Han beskriver i bogen, hvordan han først er meget dedikeret til bevægelsen og dens tro, og hvordan og hvorfor han vælger at forlade sekten.
Undervejs beskrives Moon-bevægelsen og dens metoder indgående, og han beskriver hvordan han selv - blandt andet ved hjælp af sig selv og sin person, overbeviser folk om, at de skal indmelde sig i fællesskabet.
Sidst i bogen beskriver han efterforløbet efter udmeldelsen, og hvordan han først læser teologi og senere bliver præst i den danske folkekirke.
Jeg kan varmt anbefale bogen til folk, som har en interesse i, hvad der foregår bag facaden i en sekt, som Moon-bevægelsen. Men den beskriver også flot, hvordan det at høre til noget godt, hurtigt kan ændre sig til noget negativt, og hvilke eksistentialistiske spørgsmål det kan give.

Bogen kan lånes på ereolen.dk